Har dit barn udfordringer med samsynet?

Har dit barn udfordringer med samsynet, vil barnet sandsynligvis have et eller flere af følgende udfordringer:

  • Træthed, ondt i øjnene og hovedet
  • Sløret syn eller dobbeltsyn
  • Svært ved at fokusere hurtigt og svært ved at omstille synet fra at se tæt på til langt væk
  • Kløen i øjnene og ”grus” i øjnene
  • Hoppende, hakkende og ukoordinerede øjenbevægelser
  • Nedsat læseevne og læsehastighed
  • Kort læseafstand og hovedet bevæges ved læsningen
  • Bogstaver, tekst eller linjer springes over ved læsning
  • Problemer med at huske det læste
  • Dækker eller lukker det ene øje når barnet læser, bygger med Lego, tegner, laver perleplader osv.
  • Nedsat koncentration
  • Nedsat balance
  • Upræcise bevægelser
  • Nedsat evne til at afstandsbedømme
  • Problemer med orientering
  • Svingende sportspræstationer

Både børn, unge og voksne bruger i dag meget tid på at stirre på deres iPad, computerskærm og mobiltelefon, hvilket ikke er godt for samsynet. Det er ensidigt for øjnene at kigge på en skærm fra nøjagtigt samme afstand længere tid ad gangen. Synet og øjenmuskulaturen får ikke nogen form for udfordring, og derved vil evnen til at mestre alle de kompetencer, øjet har, stille og roligt forsvinde.

Mange børn går rundt med uopdagede samsynsproblemer. De ved ikke, at der er noget galt,
fordi synet kan de ikke sammenligne med andre børn, og desuden har de altid set, som de gør.
Derfor er 
det vigtigt, at du og andet fagpersonale, holder øje med, om dit barn viser tegn på samsynsproblemer, da det påvirker barnets dagligdag og trivsel. 

samsynet
samsyn
samsyn
samsyn
samsyn

Du kan hjælpe dit barn

For de fleste mennesker vil øjentræning være relevant uanset alder og beskæftigelse, fordi udfordringerne med samsynet ofte kan trænes væk. Øjentræning består af øvelser som:

  • Styrker øjnenes muskulatur
  • Træner øjnene i at fokusere
  • Hjælper øjnene til bedre at kunne arbejde sammen

Det er ikke nok at træne dit barns øjne. Træningen skal kombineres med motoriktræning,
stimulering af sanserne, koordinations- og balancetræning samt træning af kropsbevidstheden. Træningsøvelserne skal desuden passe til dit barns
 behov og udfordringer, for at opnå det bedste resultat. 

Øjentræningen kan hjælpe hvis dit barn har læseproblemer, et dovent øje eller ser dobbelt. Træningen kan også hjælpe på forstyrrelser i øjnenes indbyrdes stilling, nogle former for bygningsfejl, og hvis dit barn har svært ved at se 3D billeder. Øjentræning kan derimod ikke
korrigere aldersbetinget kortsynethed, overdreven blinken og ordblindhed (dysleksi). 
Et godt
samsyn gør hverdagen og skoledagen lettere for dit barn og øger dit barns selvtillid og trivsel. 
Omkring 80% af vores samlede sanseindtryk kommer fra øjnene, og derfor er synet
vores vigtigste sans. 

Hvad er samsyn?

Samsyn er øjnenes evne til at arbejde sammen. Det udvikles inden for de første 1-2 leveår, og er meget følsomt over for forstyrrelser. Den hyppigste årsag til forstyrrelser hos børn er medfødt skelen. Et godt samsyn kræver to raske øjne, som peger i samme retning, at øjnene kan fiksere, fokusere, omstille sig og følge et objekt. 

Når dit barn er 6 – 8 år gammelt, er synet færdigudviklet. Dvs. at samsynet ikke kan nedbrydes,
men det kan forstyrres, hvis barnet begynder at skele, eller mister synet på det ene øje.

Hvilken betydning har samsynet for dit barn?

Når dit barn læser, drejes øjne en lille smule indad, dvs. barnet gør sig lidt skeløjet. Hvis øjnene ikke kan holde denne position og drejer udad igen, vil det medføre, at bogstaverne får skygger, hopper eller bliver dobbelt. Dit barn vil derfor få svært ved at lære at læse, og ofte får barnet uro i kroppen, nedsat koncentration, ondt i øjnene, hovedpine og bliver irriteret.

Hjernen bruger samsynet til at bedømme afstande med samt til at orientere sig. F.eks. når dit barn skal over vejen, bedømmer barnet afstanden til bilerne og orientere sig om, hvor de kommer fra.
Når barnet spiller bold, bedømmer barnet afstanden og orienterer sig om, i hvilken retning bolden kommer fra, og hvor den skal kastes eller sparkes hen. 
Det er aldrig for sent at hjælpe dit barn til
at få et bedre samsyn uanset alder.

samsyn
samsyn

Lad os sammen hjælpe dit barn